Tilbage til Alle begivenheder

Hold: Fluefiskerne


Drømmer du om snorlige linebuer og finurlige fluemønstre! Så er det nu, du skal følge med og tilmelde dig holdet “Fluefiskerne”. Holdet er for både nybegyndere og erfarne.

Fiskeklub København har allieret sig med fire fantastiske fluefiskere og -bindere, Johan Flyvbjerg, Mathias Parsbæk Skibdal, Lars Broberg og Peter Stoltze, og starter nu sammen med dem holdet “Fluefiskerne”. 

Tilmeld dig her.

Holdet byder på… 

  • to fluebindingsaftener med fokus på kyst- og hornfiskefluer, hvor Johan og Mathias guider dig sikkert igennem fluemønstrene

  • to kastelektioner med en af DKs bedste kasteinstruktører, Lars Broberg

  • en fænomenal kystflue-fisketur med kystflue-veteranen, Peter Stoltze

Praktisk info om holdet:

  • Du skal gerne have egen fluestang og fluehjul, der passer til dansk kystfiskeri (klasse 5-8) - men du kan også låne grej

  • Du må gerne have eget fluebindegrej - men kan også låne

  • Du skal have waders

  • Du skal angive, om du har bil eller ej - og gerne være klar på at tage dine “hold-kammerater” med til kastekursus og kyst-fluetur (Jyllinge og Vestsjælland)

Datoer for aktiviteterne:

Onsdag d. 10. april kl. 19.30 - 21.30, Fluebinding v. Johan og Mathias (København)

Onsdag d. 24. april kl. 19.30 - 21.30, Fluebinding v. Johan og Mathias (København)

Søndag d. 5. maj 8.30 - 12.00, Fluekastekursus + hornfisketur v. Lars Broberg (Jyllinge)

Lørdag d. 25. maj kl. 19.00 - 22.00, Flue-kysttur v. Peter Stoltze (Vestsjælland)

Onsdag d. 5. juni kl. 18.00 - 20.00, Fluekastekursus v. Lars Broberg (Jyllinge)

Holdet har et loft på 8 deltagere, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Tilmelding er bindende - det vil sige, at vi forventer, at man deltager så vidt muligt i alle turene. Skulle man blive forhindret i at deltage i en tur, skal man hurtigst muligt give besked, så et andet medlem kan få muligheden for at komme med i stedet for.

Holdet er naturligvis ekslusivt og gratis for medlemmer.

Deltagerloft 8 personer. Derefter venteliste.

Knæk og bræk

Fiskeklub København

Forrige
Forrige
9. april

Junior Klubaften (8-12 år)

Næste
Næste
11. april

UNG Klubaften (13-17 år)